
De Danske Lydværksteder er et fælles nationalt initiativ med lokale værksteder i Struer og København.
Værkstederne er åbne udviklingsmiljøer for mennesker, der arbejder med eller gerne vil arbejde med lydfortælling, medieproduktion, lydkunst og nye lydformater.
Her mødes talentudvikling, faglighed, kunstnerisk udvikling og professionel produktion.


Det afhænger af projektet og hvor langt du er.
Måske har du en idé, men mangler værktøjerne til at føre den ud i livet.
Måske har du allerede produceret lyd, men vil blive bedre til dramaturgi, klipning eller interview.
Måske har du brug for en mentor, et sted at arbejde eller adgang til professionelt udstyr.
Eller måske har du bare brug for tid og ro til at undersøge, hvad en idé kan blive til.
Lydværkstederne giver mulighed for alt det.
Udvalgte projekter kan søge økonomisk støtte til udvikling og produktion.
Derudover kan talenter få sparring fra erfarne fagfolk og mentorer, der hjælper med at kvalificere idéer og projekter.


Lydværkstederne tilbyder faglige forløb inden for blandt andet:
– Interview og research
– Dramaturgi
– Klipning
– Pitch
– Værtskab
– Lyddesign
– AI og nye teknologier
Derudover skaber workshops og netværksarrangementer mulighed for at lære af hinanden.
Nogle gange er det vigtigste at få tid.
Tid til at fordybe sig. Tid til at eksperimentere. Tid til at arbejde koncentreret med et projekt.
Derfor tilbyder Lydværkstederne også residency-forløb, hvor talenter kan trække sig fra hverdagen og arbejde intensivt med deres projekter.
Struer er i konceptet særligt tænkt som et sted, hvor der er plads, tid og faciliteter til den type fordybelse.

De Danske Lydværksteder
c/o Uddannelsesinitiativet i Struer
Peter Bangs Vej 17
7600 Struer
